Bukning
Bukning indebærer, at pladen bearbejdes i en kantpresser til den form, der er blevet specificeret. Ved pladebearbejdning er kantpresning et meget vigtigt element for at kunne levere et komplet pladeprodukt. Weland har mange års erfaring med bukning eller kantpresning af metalplader og arbejder efter dine specifikke ønsker for at levere komponenter, som fungerer godt til din produktion. Weland kan kombinere kantpresning af emner sammen med andre typer pladebearbejdning for at opnå det ønskede resultat. Som virksomhed er vi på forkant med udviklingen inden for pladebukning. Vores moderne maskiner kan klare de fleste materialer og dimensioner. Et bredt udbud af standardværktøjer giver os mulighed for hurtigt at starte produktionen op af et nyt projekt til lave omkostninger. Hvis I ønsker en speciel form, udvikler vi gerne nye værktøjer baseret på jeres ønsker. Weland hjælper jer gerne med pladebukning!
Kantpresser til effektiv pladebukning
Weland har godt 10 kantpressere i forskellige størrelser. Bukningen sker i de CNC-styrede kantpressermaskiner. Kantpresningen udføres som efterbearbejdning til laser- og vandskæring. Vores kantpressere har kapacitet fra 40 tons til 800 tons.
Kantpresseren med en kapacitet på 800 tons giver os mulighed for at klare opgaver, som meget få virksomheder kan udføre. En pressekraft på hele 800 tons og en maks. arbejdslængde på 6200 mm indgyder respekt. Dertil kommer den sofistikerede CNC-styring, som samlet giver Weland en helt unik ressource. Vores nyeste kantpresser har en pressekraft på 320 tons og med en maks. arbejdslængde på 4100 mm.
Dokumentation
Produkthåndbog 7 udg.
Pladebearbejdning
Pladebearbejdning