Letrist

LETRISTE & PROFILRISTE

Letriste og profilriste er velegnede til alle typer af industrigulve. Vores egenudviklede brandrist har unikke egenskaber og slukker en oliebrand på tre sekunder.


Letristen og profilristen er, sammen med brandristen, alsidige produkter, som let kan tilpasses til forskellige anvendelsesområder og miljøer. Deres skridsikring, dræningsegenskaber og holdbarhed gør, at de blandt andet er udbredte inden for boliger, kontorer, industrien, i offentlige miljøer og på byggearbejdspladser. Dette er blot et udpluk af alle de miljøer, hvor de er blevet et mere eller mindre selvfølgeligt valg. 

Letristen anvendes til alle typer af industrigulve, bjælkelag til mezzaniner og gangbaner. Den kan klare spændvidder på op til to meter, hvilket betyder, at bjælkeunderlaget kan gøres tyndere, og monteringen foregår hurtigere. Letristen fås i tre forskellige bredder og i forskellige længder.

Profilristen er et godt valg til for eksempel industrigulve, gangbaner og trappetrin. Den fortandede overside gør, at den er meget skridsikker, samtidig med at den lader snavs, olie og andet spild slippe igennem.

Brandristen er en brandkvælende rist, der slukker en oliebrand på tre sekunder. Den er specialudviklet til brandslukningskanaler i for eksempel transformatorstationer.

Du kan finde mere information om hver rist på deres respektive produktside. Vil du gerne have hjælp til at forstå, hvilken rist der bedst egner sig til dit projekt? Kontakt os, så hjælper vi dig på vej.