Welands store automatstansningsanlæg er udstyret til håndtering af såvel de emner, der er under bearbejdning, som til udtagning og stabling af "skeletskrot". Ved hjælp af en 3-akslet "plukkemekanisme" optages og stables de udstansede emner på paller til videre bearbejdning.
Anlægget kan bearbejde plader i formater op til 3000 x 1500 mm og pladetykkelser op til 3 mm. Stansemaskinen har i alt 45 forskellige værktøjer.
Anlægget afsluttes med en panelbukkemaskine, som automatisk kan bukke alle pladesider i enkle eller mere komplicerede bukninger, f.eks. dobbelt bukning eller bukning i en ønsket vinkel. Anlægget er ideelt til fremstilling af bakker, hylder, kasser, skabe, bokse og lignende. Max. pladetykkelse til bukning er 2 mm og diagonalmålet på pladen må ikke overstige 2700 mm ved automatisk håndtering på arbejdsbordet.
Vor tegnestue kan hjælpe med tegningsarbejde, men modtager meget gerne dine tegninger i DXF-fil fra Auto-Cad på CD-Rom eller e-mail.